Kommissorier

Baggrund

Som medlem af Dansk Golf Union er Korsør Golf Klub forpligtet til at følge Golfreglerne og Handicapreglerne.

Det følger af Golfreglerne, at Korsør Golf Klub skal have en regelkomité med bl.a. følgende opgaver:

  • Fastsættelse af banerne
  • Udarbejdelse af handicapnøgle for banerne
  • Fastsættelse af lokale regler

 

Det følger af Handicapreglerne, at Korsør Golf Klub skal have en handicapkomité med bl.a. følgende opgaver:

  • Suspension af handicap
  • Handicapregulering
  • Årsrevision af handicap

 

I Korsør Golf Klub er disse komitéers opgaver, ansvar og beføjelser samlet i Regel- og Handicapudvalget.

Formål

Regel- og Handicapudvalget skal sikre, at Korsør Golf Klub overfor Dansk Golf Union lever op til sine forpligtelser i henhold til Golf- og Handicapreglerne.

 

Regel- og Handicapudvalget arbejder således lokalt på at sikre sikkerheden på banerne og understøtte den enkelte spillers intention om at spille efter golfreglerne og i golfspillets ånd.

Kompetence og snitflader

Regel- og Handicapudvalget har de beføjelser, der er tillagt komitéerne efter Handicap- og Golfreglerne og dermed den overordnede kompetence i tvivlstilfælde, der vedrører udvalgets resortområder.

I Korsør Golf Klub er samarbejde en vigtig del af kulturen, således at klubbens samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Det betyder, at

  • De opgaver og det ansvar, som direkte omhandler turneringsafholdelse, løses i samarbejde med klubbens Turneringsudvalg, herunder Turneringsudvalgets underudvalg (de klubber i klubben, der har tilladelse til at afholde tællende turneringer). Ved tvivl, klage fra klubbens medlemmer eller ønske om at suspendere et medlems handicap med baggrund i hændelse i forbindelse med en turnering, har Regel- og Handicap­udvalget den overordnede kompetence
  • De opgaver og det ansvar, som direkte omhandler banerne og lokalreglerne, løses i samarbejde med Baneudvalget, hvor også banernes personale er repræsenteret. Dette fordi Baneudvalget, banernes personale og kontorets personale til dagligt varetager opgaver, som er tillagt Regel- og Handicapudvalget. I tvivlstilfælde har Regel- og Handicapudvalget den overordnede kompetence

Faste opgaver

Regel- og Handicapudvalget varetager følgende faste opgaver i løbet af sæsonen:

  • Fastsættelse af handicapnøgle for banerne for den kommende sæson
  • Gennemførelse af årsrevision af handicap
  • Fastsættelse af banernes afmærkning
  • Fastsættelse af retvisende handicap for klubbens medlemmer efter ønske, klage eller kontrol
  • Vejledning af klubbens medlemmer omkring Handicap- og Golfreglerne
  • Vejledning af klubbens udvalg og personale omkring Handicap- og Golfreglerne

Strategiske mål

Regel- og Handicapudvalget skal i sit arbejde forfølge en række strategiske mål:

  • Sikre opbygningen af kompetencer, således at udvalgets fortsatte virke for Korsør Golf Klub er sikret
  • Mindske andelen af medlemmer, som ikke afleverer eller registrerer tællende scores
  • Sikre at handicapnøglerne for de to baner er opdaterede

Medlemmer

Antallet af medlemmer er fleksibelt og skal afspejle arbejdsopgavernes art, omfang og behov for kompetencer.

 

Samtlige medlemmer af Korsør Golf Klub, med interesse for golfreglerne og ønske om at virke for sikkerheden på banen og fremme af golfspillets ånd, kan være medlemmer af Regel- og Handicapudvalget.

 

Regel- og Handicapudvalget er selvsupplerende, men må ikke være ekskluderende i sin optagelse af nye medlemmer af udvalget.

 

Formanden for udvalget udpeges af bestyrelsen i Korsør Golf Klub.

Økonomi

Korsør Golf Klub sikrer, at der er ressourcer til den løbende fornødne uddannelse af udvalgets medlemmer – regelkursus, dommerkursus, handicapkursus samt opfølgningskurser, samt til deltagelse i møder under Dansk Golfunion, herunder f.eks. erfa-møder mellem klubberne omkring Handicap- og Golfreglerne.

Referenceforhold og afrapportering

Regel- og Handicapudvalget refererer til Korsør Golf Klubs bestyrelse. Udvalgets formand holder løbende et udpeget bestyrelsesmedlem orienteret om udvalgets arbejde.

Baggrund

Korsør Golf Klubs Baneudvalg er etableret for at skabe sammenhæng mellem bestyrelsens beslutninger om banernes driftstilstand og deres udvikling og det personale, der i dagligdagen fører beslutningerne ud i livet.

Formål

Baneudvalget skal sikre, at Korsør Golf Klubs baner fremstår bedst muligt vedligeholdt og indbydende overfor klubbens medlemmer og gæster og samtidig udvikler sig i henhold til den af klubben vedtagne Masterplan.

Kompetence og snitflader

Baneudvalget har kompetencen til at arbejde inden for det det årlige budget, bestyrelsen stiller til rådighed.

I Korsør Golf Klub er samarbejde en vigtig del af kulturen, således at klubbens samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Det betyder, at

  • Baneudvalget skal assistere Regel- og Handicapudvalget med de opgaver, der direkte omhandler banerne og lokalreglerne.
  • Baneudvalget assisterer med at udføre de opgaver på banerne som Turneringsudvalget måtte ønske

Faste opgaver

Baneudvalget varetager følgende faste opgaver i løbet af sæsonen:

  • Udarbejdelse af årlig vedligeholdelsesplan, i samarbejde med chefgreenkeeperen
  • Udarbejdelse af løbende maskinplan, i samarbejde med chefgreenkeeperen
  • Udarbejdelse af løbende 5-års baneplan, i samarbejde med chefgreenkeeperen
  • Udarbejdelse af Grønt Regnskab og indsendelse af dette til DGU
  • Sikre naturpleje af banernes randområder
  • Sikre at Harboe Course er spilleklar i vinterperioden

Strategiske mål

Baneudvalget skal i sit arbejde forfølge en række strategiske mål:

  • Sikre opbygningen af kompetencer, således at udvalgets fortsatte virke for Korsør Golf Klub er sikret
  • Bidrage til at banens udvikling følger den af klubben vedtagne Masterplan i det tempo, bestyrelsen beslutter

Medlemmer

Antallet af medlemmer er fleksibelt og skal afspejle arbejdsopgavernes art, omfang og behov for kompetencer.

 

Chefgreenkeeperen er født medlem. Herudover kan samtlige medlemmer af Korsør Golf Klub, med interesse for banen og dens udvikling, være medlem af Baneudvalget.

 

Baneudvalget er selvsupplerende, men må ikke være ekskluderende i sin optagelse af nye medlemmer af udvalget.

 

Formanden for udvalget udpeges af bestyrelsen i Korsør Golf Klub.

Økonomi

Korsør Golf Klub sikrer, at der er ressourcer til den løbende fornødne uddannelse af udvalgets medlemmer, f.eks. til deltagelse i møder under Dansk Golfunion, herunder f.eks. erfa-møder mellem klubberne.

Referenceforhold og afrapportering

Baneudvalget refererer til Korsør Golf Klubs bestyrelse. Udvalgets formand holder løbende et udpeget bestyrelsesmedlem orienteret om udvalgets arbejde.

Baggrund

Korsør Golf Klubs Turneringsudvalg er etableret for at koordinere alle klubbens turnerings-aktiviteter og samtidig sikre en kompetent afvikling af disse.

Formål

Turneringsudvalget skal sikre, at Korsør Golf Klubs medlemmer og gæster tilbydes et varieret turneringsprogram over hele sæsonen.

Kompetence og snitflader

Turneringsudvalget har kompetencen til – og ansvaret for – at arbejde inden for det årlige budget, bestyrelsen har stillet til rådighed samt til at fastlægge og afvikle sæsonens turneringsprogram.

I Korsør Golf Klub er samarbejde en vigtig del af kulturen, således at klubbens samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Det betyder, at

  • Turneringsudvalget så vidt muligt skal inddrage frivillige – herunder ikke mindst klubber i klubben – til at gennemføre udvalgte turneringer
  • Baneudvalget inddrages i det omfang Turneringsudvalget ønsker opgaver udført på banerne
  • Baneopsætning, lokalregler, markeringer og ordensforskrifter i forbindelse med turneringerne udarbejdes i samarbejde med Regel- og Handicapudvalget og Baneudvalget (chefgreenkeepern), i nødvendigt omfang
  • Registrering af scores sker i nødvendigt omfang i samarbejde med Regel- og Handicapudvalget

Faste opgaver

Turneringsudvalget varetager følgende faste opgaver i løbet af sæsonen:

  • Fastlæggelse og offentliggørelse af årets klubturneringer, herunder klubmesterskaberne, på klubbens hjemmeside og i Golfbox
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af Korsør Golf Klubs turneringsbetingelser
  • Sikre, at alle klubturneringer afvikles korrekt og med ansvarlige turneringsledere
  • Fastlægge retningslinier for sammensætning og udsendelse af repræsentative hold for Korsør Golf Klub (Regionsgolf m.v.)

Strategiske mål

Turneringsudvalget skal:

  • Sikre opbygningen af kompetencer, således at udvalgets fortsatte virke for Korsør Golf Klub er sikret
  • Gennem evaluering forbedre og effektivisere afviklingen af Korsør Golf Klubs turneringer, herunder ikke mindst den årlige Festuge i uge 30

Medlemmer

Antallet af medlemmer er fleksibelt og skal afspejle arbejdsopgavernes art, omfang og behov for kompetencer.

 

Samtlige medlemmer af Korsør Golf Klub, med interesse for afvikling af turneringer, kan være medlem af Turneringsudvalget.

 

Turneringsudvalget er selvsupplerende, men må ikke være ekskluderende i sin optagelse af nye medlemmer af udvalget.

 

Formanden for udvalget udpeges af bestyrelsen i Korsør Golf Klub.

Økonomi

Korsør Golf Klub stiller årligt et budget til rådighed for Turneringsudvalget.

Referenceforhold og afrapportering

Turneringsvalget refererer til Korsør Golf Klubs bestyrelse. Udvalgets formand holder løbende et udpeget bestyrelsesmedlem orienteret om udvalgets arbejde.

Baggrund

Korsør Golf Klubs Begynderudvalg er etableret for at implementere bestyrelsens målsætning om at tiltrække og fastholde nye medlemmer i klubben.

Formål

Begynderudvalget er ansvarlig for medlemshvervning i Korsør Golf Klub – i samarbejde med Juniorudvalget.

Begynderudvalget skal skabe rammerne og mulighederne for, at nye spillere kan lære spillets grundlæggende golfregler, etiketteregler, værdier og normer. Og dermed skabe forståelse for, at spilleren er sin egen dommer og der af den grund kræves et godt kendskab til reglerne og handicapsystemet.

Endvidere skal Begynderudvalget gennem sine aktiviteter medvirke til, at nye medlemmer også socialt falder til i klubben.

Kompetence og snitflader

Begynderudvalget har kompetencen til – og ansvaret for – at arbejde inden for det årlige budget, bestyrelsen har stillet til rådighed.

I Korsør Golf Klub er samarbejde en vigtig del af kulturen, således at klubbens samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Det betyder, at

  • Begynderudvalget i fornødent omfang samarbejder med Regel- og Handicapudvalget om nye medlemmers regelprøver
  • Afvikling af Åbent Hus-arrangementer, herunder Golfens Dag, sker i samarbejde med Kommunikationsudvalget
  • Begynderudvalget skal så vidt muligt inddrage frivillige hjælpere til at gennemføre sine opgaver

Faste opgaver

Begynderudvalget varetager følgende faste opgaver i løbet af sæsonen:

  • Afvikling af begynder- og mandagsturneringer
  • Afvikling af Golfens Dag og Åbent Hus-arrangementer m.m.
  • Afvikling af andre arrangementer til medlemshvervning og –fastholdelse
  • Tilbyde prøvemedlemmer aktivt medlemskab inden prøvemedlemskabets udløb
  • Stimulere nye medlemmers deltagelse i klublivet

Strategiske mål

Begynderudvalget skal:

  • Tiltrække flest mulige prøvemedlemmer og motivere dem til at fortsætte som klubmedlemmer

Medlemmer

Antallet af medlemmer er fleksibelt og skal afspejle arbejdsopgavernes art, omfang og behov for kompetencer.

 

Samtlige medlemmer af Korsør Golf Klub, med interesse for at arbejde med begyndere, kan være medlem af Begynderudvalget. Alle tilbydes begynderudvalgskursus.

 

Begynderudvalget er selvsupplerende, men må ikke være ekskluderende i sin optagelse af nye medlemmer af udvalget.

 

Formanden for udvalget udpeges af bestyrelsen i Korsør Golf Klub.

Økonomi

Korsør Golf Klub stiller årligt et budget til rådighed for Begynderudvalget, bl.a. for at sikre, at der er ressourcer til den løbende fornødne uddannelse af udvalgets medlemmer.

Referenceforhold og afrapportering

Begynderudvalget refererer til Korsør Golf Klubs bestyrelse. Udvalgets formand holder løbende et udpeget bestyrelsesmedlem orienteret om udvalgets arbejde.

Baggrund

Korsør Golf Klubs Juniorudvalg er etableret for at implementere bestyrelsens målsætning om at tiltrække, udvikle og fastholde juniorer i klubben, idet arbejdet med juniorer stiller anderledes krav end arbejdet med voksne.

Formål

Juniorudvalget er ansvarlig for hvervning af juniorer i Korsør Golf Klub – i samarbejde med Begynderudvalget.

Juniorudvalget skal skabe rammerne og mulighederne for, at nye juniorer kan lære spillets grundlæggende golfregler, etiketteregler, værdier og normer. Og dermed skabe forståelse for, at spilleren er sin egen dommer og der af den grund kræves et godt kendskab til reglerne og handicapsystemet.

Endvidere skal juniorudvalget arbejde for, at Korsør Golf Klubs juniorer tilhører den danske elite.

Endelig skal juniorudvalget gennem sine aktiviteter medvirke til, at spillerne også socialt falder til i klubben, på tværs af alder og hcp.

Kompetence og snitflader

Juniorudvalget har kompetencen til – og ansvaret for – at arbejde inden for det årlige budget, bestyrelsen har stillet til rådighed.

I Korsør Golf Klub er samarbejde en vigtig del af kulturen, således at klubbens samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Det betyder, at

  • Juniorudvalget i fornødent omfang samarbejder med Regel- og Handicapudvalget om nye medlemmers regelprøver
  • Tiltrækning af nye juniorer sker i samarbejde med Begynderudvalget og Kommunikations-udvalget
  • Juniorudvalget skal så vidt muligt inddrage frivillige hjælpere til at gennemføre sine opgaver

Faste opgaver

Juniorudvalget varetager følgende faste opgaver i løbet af sæsonen:

  • Tilrettelæggelse af sociale arrangementer for juniorerne og deres forældre
  • Tilrettelæggelse af træningen i samarbejde med klubbens trænerstab
  • Sikre et højt informationsniveau overfor juniorerne og deres forældre

Strategiske mål

Juniorudvalget skal:

  • Tiltrække flest mulige juniorer og motivere dem til at fortsætte som klubmedlemmer
  • I samarbejde med eliteafdelingen sikre, at der blandt juniorerne til stadighed er potentielle emner til divisions- og danmarksserieholdene
  • Sikre opfyldelsen af mål i relation til Slagelse Talent & Elite

Medlemmer

Antallet af medlemmer er fleksibelt og skal afspejle arbejdsopgavernes art, omfang og behov for kompetencer.

 

Samtlige medlemmer af Korsør Golf Klub, med interesse for at arbejde med unge mennesker, kan være medlem af Juniorudvalget. Alle medlemmer tilbydes relevante kurser.

 

Juniorudvalget er selvsupplerende, men må ikke være ekskluderende i sin optagelse af nye medlemmer af udvalget.

 

Formanden for udvalget udpeges af bestyrelsen i Korsør Golf Klub.

Økonomi

Korsør Golf Klub stiller årligt et budget til rådighed for Juniorudvalget, bl.a. for at sikre, at der er ressourcer til den løbende fornødne uddannelse af udvalgets medlemmer.

Referenceforhold og afrapportering

Juniorudvalget refererer til Korsør Golf Klubs bestyrelse. Udvalgets formand holder løbende et udpeget bestyrelsesmedlem orienteret om udvalgets arbejde.

Baggrund

Korsør Golf Klubs Sponsorudvalg er etableret for at sikre en målrettet indsats i forhold til klubbens sponsorer, der udgør en meget vigtig del af klubbens indtægtsgrundlag.

Formål

Sponsorudvalget skal skabe rammerne og mulighederne for at tiltrække og fastholde sponsorer til klubben.

Kompetence og snitflader

Sponsorudvalget har kompetencen til – og ansvaret for – at arbejde inden for det årlige budget, bestyrelsen har stillet til rådighed.

I Korsør Golf Klub er samarbejde en vigtig del af kulturen, således at klubbens samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Det betyder, at

  • Sponsorudvalget i fornødent omfang samarbejder med markedsføringsudvalget i forbindelse med at skabe synlighed omkring såvel sponsorerne som sponsorarrangementerne

Faste opgaver

Sponsorudvalget varetager følgende faste opgaver i løbet af sæsonen:

  • Kontakte hver enkelt sponsor forud for sæsonen med henblik på tegning af kontrakter
  • Løbende kontakt og pleje af sponsorerne
  • Kontakte potentielle, nye sponsoremner
  • Tilrettelægge en plan for sponsorarrangementer og gennemføre disse
  • Etablering og vedligeholdelse af et attraktivt sponsor/erhvervsnetværk
  • Evaluere hvert års indsats i forhold til den opnåede effekt

Strategiske mål

Sponsorudvalget skal:

  • Udarbejde et sponsorkoncept, der dækker sponsorater i forskellige størrelser/kategorier og afspejler ensartethed i disse, således at sponsorerne får værdi for pengene og klubbens indtægter øges
  • Fokusere på og udnytte den afledte effekt af sponsorpleje i relation til medlemshvervning og firmaarrangementer

Medlemmer

Antallet af medlemmer er fleksibelt og skal afspejle arbejdsopgavernes art, omfang og behov for kompetencer.

 

Samtlige medlemmer af Korsør Golf Klub, med interesse for at samarbejde med erhvervslivet, kan være medlem af Sponsorudvalget.

 

Sponsorudvalget er selvsupplerende, men må ikke være ekskluderende i sin optagelse af nye medlemmer af udvalget.

 

Formanden for udvalget udpeges af bestyrelsen i Korsør Golf Klub.

Økonomi

Korsør Golf Klub stiller årligt et budget til rådighed for Sponsorudvalget.

Referenceforhold og afrapportering

Sponsorudvalget refererer til Korsør Golf Klubs bestyrelse. Udvalgets formand holder løbende et udpeget bestyrelsesmedlem orienteret om udvalgets arbejde.

Baggrund

Korsør Golf Klubs Kommunikationsudvalg er etableret for sikre en målrettet og effektiv kommunikation fra bestyrelsen såvel internt i forhold til klubbens medlemmer som eksternt til klubbens gæster, sponsorer og øvrige interessenter.

Formål

Kommunikationsudvalg skal bidrage til at skabe en attraktiv klub for eksisterende såvel som potentielle medlemmer, for sponsorer og for samarbejdspartnere, således at den nødvendige indtjening realiseres. Det skal ske gennem at øge synligheden omkring klubben og dens aktiviteter – internt og eksternt

Kompetence og snitflader

Kommunikationsudvalget har kompetencen til – og ansvaret for – at arbejde inden for det årlige budget, bestyrelsen har stillet til rådighed.

I Korsør Golf Klub er samarbejde en vigtig del af kulturen, således at klubbens samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Det betyder, at

  • Kommunikationsudvalget samarbejder med Sponsorudvalget, Begynderudvalget og Juniorudvalget i det omfang, disse udvalg har behov for det

Faste opgaver

Kommunikationsudvalget varetager følgende faste opgaver i løbet af året:

  • Opbygge, udvikle og vedligeholde klubbens tilstedeværelse på de sociale medier
  • Udarbejde en rullende markedsføringsplan for en 2-års periode, hvoraf det første år gøres operativt
  • Gennemføre planens punkter
  • Evaluere hvert års indsats i forhold til den opnåede effekt

Strategiske mål

Kommunikationsudvalget skal:

  • Fokusere på øget medlemstilgang – ikke mindst juniorer – i samarbejde med Begynderudvalget og Juniorudvalget
  • Fokusere på øget indtjening fra greenfees, sponsorer og arrangementer
  • Synliggøre Old Course som en af Danmarks mest spændende baner
  • Gøre Harboe Course kendt som en attraktiv Pay & Play-bane
  • Udvikle samarbejdet med Comwell Korsør og andre samarbejdspartnere

Medlemmer

Antallet af medlemmer er fleksibelt og skal afspejle arbejdsopgavernes art, omfang og behov for kompetencer.

 

Samtlige medlemmer af Korsør Golf Klub, med interesse kommunikation, kan være medlem af Kommunikationsudvalget.

 

Kommunikationsudvalget er selvsupplerende, men må ikke være ekskluderende i sin optagelse af nye medlemmer af udvalget.

 

Formanden for udvalget udpeges af bestyrelsen i Korsør Golf Klub.

Økonomi

Korsør Golf Klub stiller årligt et budget til rådighed for Kommunikationsudvalget.

Referenceforhold og afrapportering

Kommunikationsudvalget refererer til Korsør Golf Klubs bestyrelse. Udvalgets formand holder løbende et udpeget bestyrelsesmedlem orienteret om udvalgets arbejde.

Scroll to top