Hulspil turneringsregler

Turneringsdeltagelse

Krav: Fuldtidsmedlemskab af Korsør Golf Klub og et handicap på max. 53,9.

En af spillerne på holdet (et par) skal være fyldt 22 år.

Slagtildelingen foregår således

Den spiller i parret med det laveste antal tildelte slag ganger slagene med 0,6, og spilleren med det højeste antal tildelte slag ganger med 0,4.

Resultaterne lægges sammen.

Resultatet er herefter parrets antal tildelte slag med 1 decimal.

Parret med de fleste tildelte slag tildeles forskellen til det andet pars antal tildelte slag.

Der rundes op eller ned efter de almindeligt kendte principper, og slagene fordeles efter handicapnøglen.

Eksempel:

Hold A har hhv. 9 og 22 tildelte slag. 9 x 0,6 + 22 x 0,4 = 14,2.

Hold B har hhv. 26 og 28 tildelte slag. 26 x 0,6 + 28 x 0,4 = 26,8.

Hold B’s antal tildelte slag (26,8) fratrækkes hold A’s antal tildelte slag (14,2).

Resultatet 26,8 – 14,2 = 12,6, rundes op til 13.

Hold B har da slag på de 13 sværeste huller ifl. handicapnøglen på scorekortet (hullerne med sværhedsgrad fra 1 til og med 13).

Tidsterminer for afvikling af matcherne

  • 20. juni: indledende runde.
  • 24. juli: Sidste frist for spil af første match.
  • 22. august: Sidste frist for spil af kvartfinaler.
  • 19. september: Sidste frist for spil af semifinaler.
  • 10. oktober: Sidste frist for spil af finaler.

I tilfælde af, at parrene ikke har fået aftalt et spilletidspunkt inden udløb af tidsterminerne, gælder følgende: Det par der møder op i klubhuset på sidste frist for afvikling af matchen kl. 16 har vundet matchen. Er begge par til stede afvikles matchen.

Dette er en situation der ikke bør opstå. Det samme gælder udeblivelse fra en aftalt match.

Eventuel udsættelse af en match skal aftales med turneringslederne.

Tilmelding og tilmeldingsfrist

I GolfBox senest kl. 12 mandag den 10. maj 2021.

Spilleplanen oplyses i starten af uge 19 pr. mail til deltagerne samt ved opslag i klubhuset.

Udeblivelse

Et par der ikke møder op til den aftalte tid taber matchen.

Protester

Protester med tilhørende dokumentation skal være turneringslederne i hænde senest 24 efter matchen.

Evt. tvivlsspørgsmål kan rettes til turneringsledelsen.

Matchform

Greensome med fuldt handicap.

Greensome er en matchform, i hvilken to spillere danner par og spiller mod et andet par.

Begge spillere i parret slår ud fra teestedet (herrerne fra gult og damerne fra rødt teested), hvorefter parret vælger den bold, man ønsker at spille videre med.

Den valgte bold spilles videre af den spiller, hvis bold ikke er valgt.

Herefter skiftes spillerne til at slå. Straffeslag påvirker ikke spilleordenen.

Hvis en spiller slår, når hans (eller hendes) partner skulle have slået, tabes hullet.

Driver begge spillere boldene out of bounds eller tabt, må kun én spiller drive om. Partnerne bestemmer selv hvem, og vedkommende skal slå fra partnerens teested.

Spillet

I hulspil spiller parrene mod hinanden om hvert enkelt hul.

Det par, der har anvendt det mindste antal nettoslag på hullet, vinder dette.

Har parrene det samme antal nettoslag på hullet, deles det.

Matchen slutter, når det ene par har flere hullers forspring, end der er huller tilbage at spille (er et hold 3 huller op, og der er 2 tilbage at spille, anføres resultatet som 3/2).

Er matchen slut inden hul 18, må man for hyggens skyld naturligvis gerne spille runden færdig.

Turneringsfee

kr. 199 per par

Præmier

Præmie til nr. 1 og 2 i alle rækker.

Turneringsfeen går til præmier ud fra følgende fordelingsnøgle:

  • 35% til vinderne af 1. division,
  • 25% til vinderne af 2. division,
  • 25% til 2’erne i 1. division
  • og endelig 15% til 2’erne i 2. division.

Udskiftning af spiller

Turneringsledelsen kan i helt specielle tilfælde tillade at en spiller erstattes f.eks. i forbindelse med længerevarende sygdom eller skade samt udstationering.

Turneringsledelse

Hans Gunnar Andersen
Tlf. 42775785 eller 58529933
Mail: hansgunn@mail.dk

Jette Fog
Tlf. 40511233 eller 58541234
Mail: jefog@hotmail.com

Scroll to top